Tilmelding til parterapi efterår 2022

I Psykologisk SamtaleCenter tilbyder vi med opstart i september 2022 gratis samtaleforløb til unge og/eller studerende par, der oplever problematikker, som udfordrer jeres parforhold. Det kan eksempelvis dreje sig om fastlåste konflikter, livskriser, jeres intime bånd/seksualliv eller lignende. Et forløb består af 6 samtaler á 75 minutter. Hvis I er interesserede i et sådant forløb, kan I kontakte os ved at udfylde nedenstående felter. Skriv gerne uddybende om jeres situation.

Det er vigtigt at pointere, at det er første gang, vi i foreningen tilbyder samtaler med par. Oplever I, at jeres problemstillinger er gennemgribende og påvirker jeres liv i en sådan grad, at I føler jer magtesløse, vil vi anbefale at søge hjælp i andet regi, fx gennem Ung Terapi. Der kan desuden være perioder i livet, der er så svære, at man kan opleve at have tanker om eksempelvis selvskade og selvmord. Er dette tilfældet, bør du kontakte en af de psykiatriske akutmodtagelser eller Livslinien

 

*Da vi er en anonym rådgivning, er du ikke forpligtet til at opgive dit fulde navn.